alert icon
hide icon
Swagelok Danmark

Dit autoriserede Swagelok salgs- og servicecenter

Connect på Linkedin
KASPER HUSTED
Værksted & lager
Telefon: 7612 1950
E-mail: kah@swagelok.dk

 
Swagelok er meget mere end det brede sortiment af kvalitetskomponenter, som de fleste kunder kender virksomheden for. Flere og flere kunder gør nemlig brug af Swageloks ekspertise til at designe og udvikle skræddersyede løsninger, custom solutions, der kan lette arbejdsgangene og optimere produktionen ude hos dem.

Det er de løsninger, Kasper hovedsageligt arbejder med, og her har han fundet præcis de udfordring, han savnede i arbejdet som automekaniker.

“Jeg kan godt lide at have værktøj mellem hænderne og samtidig tænke kreativt. Det er der ikke så store muligheder for, når man står og skruer på biler, men der er virkelig brug for det her,” siger Kasper. Og netop de mange muligheder er en god kreativ drivkraft, understreger han:

“Swageloks brede sortiment giver enormt mange muligheder for at skabe de rigtige løsninger. Når man tænker lidt anderledes, kan det rent faktisk lade sig gøre at gøre de tanker til virkelighed, og det er virkelig fedt.”

Noget andet, der passer Kasper rigtig godt er den gennemgående fokus på kvalitet og omhyggelighed:

“Jeg er perfektionist, og jeg ynder at gøre tingene ordentligt. For mig er det vigtigere, at tingene bliver gjort rigtigt, end det er, at de bliver gjort hurtigt. Derfor er det selvfølgelig rart at være et sted, hvor kvaliteten er så meget i højsædet, som den er her hos Swagelok,” forklarer Kasper.

Udover arbejdet i værkstedet fungerer Kasper også som vicevært i virksomheden. En opgave, han også har privat i den ejerforening, hvor han også er formand.

Når han ikke har værktøj i hænderne, så har han gerne instrumenter. For når fritiden ikke bliver brugt på familien, bruger Kasper gerne tiden som lydmand og roadie for bandet Keinstein. Det er ikke sikkert, du er stødt på dem, men det skulle du gøre, f.eks. på YouTube. Uden at røbe for meget tør vi godt love, at Dansk Top aldrig bliver det samme igen.